Åbent hverdage fra 8.00-16.00
Kundeservice er åben alle hverdage til 16.00.
50 50 50 50
Rejser du meget i udlandet, er det vigtigt, at du lige sætter dig ind i, hvilken type abonnement, der vil passe bedst til dine behov.
Og om der er noget særligt, du skal være opmærksom på, hvis du rejser uden for EU, og stadig har brug for et mobilabonnement.
Kig med her, så bliver du klogere på alle de spørgsmål og flere til.
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at hvis du generelt bare skal anvende din mobil uden for landets grænser, er det vigtigt, at du har et EU-abonnement eller et forbrugsbaseret abonnement. Disse to abonnementstyper virker både inden- og uden for Danmarks grænser, hvorimod et DK-abonnement ikke kan anvendes, hvis du bevæger dig uden for Danmark.
Skal du rejse inden for EU, kan det dog kun anbefales at vælge at EU-abonnement, da du kan anvende abonnementets taletid og SMS'er samt en del af det inkluderede data i hele EU uden roamingafgifter.
Har du ikke et stort forbrug, kan det være billigere for dig at vælge et forbrugsbaseret abonnement, hvor du kun betaler for den mængde taletid, SMS'er og data, du rent faktisk bruger.
Står du og har brug for mere data i dit abonnement, kan dette tilkøbes hos dit teleselskab. For priser og hjælp til hvordan du gør dette, anbefales det, at du tager kontakt til dit teleselskab.
Vær opmærksom på, at dette dog kun er en mulighed inden for EU. Rejser du uden for EU, vil alt dit forbrug være forbrugsafregnet.
Hvis du har et EU-abonnement, og du rejser i EU, skal du være opmærksom på 50% reglen, som betyder, at for ikke at blive pålagt tillæg ved brug af abonnementet i EU, skal du befinde dig i Danmark minimum 50% af tiden målt over en fire måneders periode.
Hvis du rejser i resten af verden, skal du stadig være udstyret med enten et EU-abonnement eller et forbrugsbaseret abonnement for at kunne få forbindelse på din mobil.
Har du et EU-abonnement vil din pakke ikke være inkluderet ved rejse uden for EU, og du vil derfor blive takseret udelukkende for dit forbrug, nøjagtig som du vil det med et forbrugsafregnet abonnement.
Står du og har brug for mere data i dit abonnement, kan dette tilkøbes hos dit teleselskab. For priser og hjælp til hvordan du gør dette, anbefales det, at du tager kontakt til dit teleselskab.
Vær opmærksom på, at dette dog kun er en mulighed inden for EU. Rejser du uden for EU, vil alt dit forbrug være forbrugsafregnet.
Når du rejser i udlandet er det vigtigt altid at være opmærksom, hvis du rejser nær landegrænserne. Kommer du for tæt på grænsen til et andet land, kan din telefon godt finde på at tilkoble sig et mobilnetværk i det andet land, og dermed vil du også skulle betale de priser, der gør sig gældende i det andet land, hvilket kan være dyrere. Du kan se et eksempel på udlandspriser her.
Skulle din mobil skifte netværk, er det vigtigt, at du grundigt læser den velkomstbesked, du altid vil modtage, når du kommer til et andet land.
Skifter din mobil selv netværk, har du også mulighed for selv at vælge netværk manuelt.
Skal du rejse uden for EU, anbefales det at slå din telefonsvare midlertidigt fra så længe du befinder dig uden for EU, da du uden for EU bliver opkrævet for både ind- og udgående opkald.
Du kan slå din telefonsvare fra og til ved at trykke følgende tastekode på din opkaldsfunktion:
Tast ##002# og tryk derefter på "ring op" for at slå mobilsvareren fra.
Tast **004*60708090# og tryk derefter på "ring op" for at slå svareren til.
Har du et forbrugsafregnet abonnement, eller anvender du et EU-abonnement uden for EU, hvor det også bliver forbrugsbaseret, kan det være en god idé at være opmærksom på længden af dine SMS'er, og hvad du tilføjer i dem.
En enkelt SMS fylder op til 160 tegn. Men fylder den mere end 160 tegn, vil den blive omdannet til en MMS, og det takseres højere end en SMS. Derfor kan det være en god idé at læse op på længden af SMS'er, inden du drager af sted med et forbrugsbaseret abonnement.
Kan du på din rejse undvære telefoni og data, og blot nøjes med at kommunikere via apps som WhatsApp, Messenger og Skype, kan du også klare dig med et DK-abonnement, da du med det stadig har mulighed for at koble dig på Wi-Fi.
Skal du skifte abonnement, er det vigtigt, at du gør det i god tid inden din rejse. Skal du eksempelvis skifte fra et DK-abonnement til et EU-abonnement, skal dette gøres senest 24 timer før din afgang. Vær dog yderligere opmærksom på, at der hos nogle teleselskaber kan være op til 30 dages skiftetid.
Guides og information